Jeg ved ikke om samfundet af modstandere af de forskellige autonome samfund er opmærksom på sprogkonflikter, der siden "umindelige tider" har fundet sted mellem catalanske og valencianske lande. Dette sprøjter ind i testene og oppositionskravene, og når der ikke er nogen aftaler, når det hænderne på fagforeninger og domstole.
Som jeg læste i dag i den digitale avis ABC, afviser Højesteret generalitats appel mod anerkendelsen af catalansk i oppositionen. Dette spørgsmål er af stor relevans, fordi det direkte påvirker mange modstandere, som er i udvælgelsesprocessen til forskellige stillinger i Valencia. Sproglige konflikter har været en konstant gennem årene på grund af debatten om gyldigheden af certificeringer på catalansk sammenlignet med valenciansk.
Den historiske kamp mellem catalansk og valenciansk
En person, der har studeret Catalansk filologi og han præsenteres for nogle oppositioner i det valencianske samfund, I henhold til højesterets dom vil kravet om opfordring til kendskab til det valencianske sprog være opfyldt. Selvom dette ikke bliver taget godt imod af alle.
For mange mennesker er valenciansk og catalansk to forskellige sprog, med kulturelle, sociale og sproglige forskelle, der retfærdiggør deres forskellig behandling. Imidlertid, Andre sektorer forsvarer, at valenciansk er en variant af catalansk, og derfor bør catalanske titler være gyldige i det valencianske samfund.
Denne dom har skabt dybt ubehag i visse sektorer af Generalitat Valenciana, som mener, at det ikke er korrekt at give tilsvarende værdi til grader fra andre territorier, når der specifikt kræves kendskab til det valencianske sprog.
Indvirkning på oppositioner og offentlig beskæftigelse
Denne konflikt er ikke kun begrænset til politiske eller akademiske debatter. Det har direkte påvirket konkurrenceprøverne for mange stillinger i den offentlige administration. Når det kommer til at øve i overvejende valenciansk-talende områder, Det er obligatorisk at bevise kendskab til valenciansk gennem officielle kvalifikationer.
Situationen forværres, når en kandidat, der har opnået en certificering i det catalanske sprog, forsøger at validere sin titel til at besidde en stilling i Valencia. Dette har ført til konfrontation i retten ved flere lejligheder, som det skete i tilfælde af oppositionerne fra Generalitat Valenciana, hvor ækvivalensen af catalanske titler blev accepteret.
Sprogplatformens vision i udvælgelsesprocesserne
Et vigtigt aspekt at fremhæve er arbejdet i organisationer som f.eks Sprogplatform, hvilket også har påvirket udviklingen af denne konflikt. Denne organisation, som kæmper for anerkendelsen af catalansktalendes rettigheder, har set situationer som dem i Aspe (Alicante) som en sammenlignende klage. I nogle kommuner, hvor spansk dominerer, overvejer den offentlige forvaltning ikke muligheden for at gennemføre eksamener i valenciansk, hvilket har ført til klager over sproglig diskrimination.
I en af de mest berygtede sager fordømte en modstander Aspe-byrådet, da hun blev forhindret i at tage testen på valenciansk, på trods af at loven beskytter denne mulighed. Disse typer af konflikter er ikke isolerede og gentages flere steder, ikke kun i Valencia, men også i naboregioner, hvor catalansk/valensk er co-officiel.
Niveauer af valenciansk i oppositioner: krav og undtagelser
Reglerne i det valencianske samfund har øget kravene til at bevise kendskab til sproget. Fra og med 2025 vil det være obligatorisk at akkreditere et C1-niveau i valenciansk for at få adgang til ledende embedsmandsstillinger i den offentlige administration, ligesom pladserne i gruppe A1 og A2. I øjeblikket kræves et lavere niveau, B2, men dette vil ikke længere være gyldigt fra den dato.
Der er dog etableret nogle undtagelser fra reglen. Sundhedssektoren er for eksempel ikke underlagt de samme krav som andre sektorer. Til dato er det blevet besluttet, at læger og andre fagfolk i sundhedssektoren betragter valenciansk som en merit og ikke som et obligatorisk krav i konkurrencemæssige eksamener. Dette har været en kilde til debat blandt forskellige politiske kræfter, da nogle mener, at det samme niveau af kendskab til valenciansk bør være påkrævet i alle sektorer af offentlig forvaltning.
Striden i brandvæsenets oppositioner
En anden sag, der illustrerer denne konflikt godt, er den om modstanden mod brandvæsenet i Valencia. Under en nylig intern forfremmelse tilbød Generalitat kun eksamen på spansk, hvilket medførte stort ubehag blandt ansøgere, der ønskede at tage eksamen på valenciansk. De Sprogplatform greb igen ind og rapporterede situationen til Kontoret for Sproglige Rettigheder, som kæmper for at garantere, at borgernes sproglige rettigheder respekteres på alle samfundsområder.
Denne sag har sammen med andre lignende i Alicante Provincial Consortium ført til nye diskussioner om lige muligheder for kandidater, der ønsker at tage deres eksamener i valenciansk. Fejl i den automatiske oversættelse af testene og manglen på tilgængelighed af valencianske versioner i nogle officielle eksamener har skabt en følelse af diskrimination blandt valencianske talere.
Politiske og sociale reaktioner
På det politiske område er denne konflikt ikke gået ubemærket hen. Enheder som Union of Teachers and Training Workers of the Valencian Country (STEPV) har udtrykt bekymring over, hvad de anser for en "angreb på brugen af valenciansk i undervisningen". Efter hans mening forsøger lovforslaget, der er fremmet af nogle politiske kræfter, at sætte en stopper for brugen af valenciansk i undervisningen, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for dets normalisering i det offentlige liv og på arbejdspladsen.
Andre organisationer, som f.eks Gonzalo Anaya Association, har fordømt, at disse typer af foranstaltninger begrænser frihed til sprogvalg for forældre til elever, drastisk reducere udbuddet af uddannelse på valenciansk, hvilket indirekte kan svække dets tilstedeværelse i fremtidige generationer.
Det er dog ikke alle sektorer, der tænker på samme måde. Nogle politikere har udtrykt støtte til en vis fleksibilitet i disse krav, så modstandere og borgere kan vælge det sprog, de føler sig bedst tilpas med.
Denne debat ser ikke ud til at forsvinde i den nærmeste fremtid. Domstolene vil fortsat spille en afgørende rolle i løsningen af nogle af disse konflikter, som det allerede er sket ved flere lejligheder. I mellemtiden er den sproglige konflikt fortsat en realitet både i oppositionerne og på andre områder af samfundet.
Spørgsmålet om valenciansk og catalansk i oppositioner er kun en del af en bredere debat om status for co-officielle sprog i Spanien. Denne konflikt illustrerer de spændinger, der kan opstå, når forskellige territorier forsøger at balancere deres sproglige og kulturelle identiteter med kravene fra en bredere stat. Kort sagt er konsekvenserne af disse konflikter betydelige, ikke kun for modstandere, men også for den brede offentlighed, som observerer, hvordan retten til at vælge et sprog til at kommunikere i den offentlige sfære forbliver i uenighed.